LINK TIL TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORSIDE

PRISER OG BESTILLING

 MERE OM TILSTANDSRAPPORT

MERE OM ENERGIMÆRKE

KONTAKT OS

  INFORMATION
TILSTANDSRAPPORT & ENERGIMÆRKE
Information fra www.boligejer.dk:

Folder fra energistyrelsen til køber

Folder fra energistyrelsen til sælger

Om energimærkning
Når et hus skal sælges, skal det have en gyldig energimærkning. Energimærkningen er et dokument, der fortæller, hvordan husets energimæssige tilstand er, og hvordan den kan blive bedre, f.eks. ved udskiftning af vinduer, isolering på loftet eller udskiftning af et gammelt varmeanlæg. Energimærkningen giver boligkøbere og lejere et billede af, hvad det koster at opvarme boligen, allerede inden der skrives under på købs- eller lejeaftale.

Boliger energimærkes på en skala fra A til G, som vi også kender det fra eks. køleskabe. A betyder, at bygningen bruger lidt energi, mens G betyder, at bygningen har et stort energiforbrug.
Energimærkningen har to formål:

1. Vise boligens energiforbrug og virke som en form for varedeklaration, når den sælges eller udlejes.
2. Give overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.  

Mærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v.

Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild.

Rækkehuse m.v.
Række-, kæde- og dobbelthuse, der kun adskiller sig fra de øvrige boligenheder ved lodret skel, skal energimærkes ved salg efter reglerne for energimærkning af enfamiliehuse. Alternativt kan bebyggelsen energimærkes samlet efter reglerne for energimærkning af flerfamiliehuse. Det vil sige ét energimærke pr. bolig, og disse kan så samles i én energimærkningsrapport. Kan kun udføres af enfamiliehuskonsulenter i den nuværende ordning efter Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3.

Er boligejerne organiseret i en formel ejerforening eller andels/anpartsforening, og er husene udstykket til ejerlejligheder eller andele/anparter, er det, som ved salg eller overdragelse af ejerlejligheder, andele og anparter eller lignende, som udgangspunkt ejerforeningen eller andels/anpartsforningen mv., der er forpligtet til at stille en gyldig energimærkning til rådighed.

Lovpligtig energimærkning 
Det er lovpligtigt at energimærke bygninger ved salg eller udlejning. Siden juli 2010 har det desuden været lovpligtigt, at ejendomsmægleres salgsannoncer angiver, hvilket energimærke bygningen har.

En energimærkning er gyldig i 7 - 10 år. Hvis huset sælges flere gange inden for gyldighedsperioden, kan det samme energimærke benyttes igen.

Mærkningen skal udføres af et certificeret energikonsulentfirma.

Energimærkningsrapportens indhold 
Mærkningen omfatter en gennemgang af huset samt udarbejdelse af en energimærkningsrapport, der udleveres til ejeren.

Et standardiseret energimærke samt en dokumenteret opgørelse over husets energimæssige tilstand.  I vurderingen indgår energiforbrug til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og eventuelt belysning, ligesom vandforbrug også kan indgå.
En energiplan, der er en dokumenteret liste med forslag til energibesparende tiltag og råd om, hvordan energiforbruget kan sænkes. Energiplanen kan også indeholde forslag til vandbesparende tiltag.  
Dokumentation for energimærkningen og anden relevant information. Dokumentationen indeholder de væsentligste forudsætninger for energimærkningen og de registreringer fra gennemgangen af bygningen og dens installationer, der er brugt ved beregningen af energimærket og ved vurderingen af energibesparelser i energiplanen.



Klik her for at åbne folder med vejledning til efterisolering loft.

 

Klik her for at åbne folder med vejledning om efterisolering kælderydervæg. 


Klik her for at åbne folder vejledning om konvertering til luft-til-vand-varmepumpe.

Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten:

 

• En tilstandsrapport er en skadesrapport

Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en ”varedeklaration”.

 

Omfatter synlige skader

Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige.

 

Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og

billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for.

 

  Karaktersystemet

Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der

kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt

forholdet er:

• Kosmetiske skader (KO)

• Mindre alvorlige skader (K1)

• Alvorlige skader (K2)

• Kritiske skader (K3)

• Bør undersøges nærmere (UN)

 

 

TAAK, TEGNESTUEN ARKITEKT ANDERS KJELDMAND, LANGGADE 10, 8305 SAMSØ, TELEFON 8 659 08 33 eller 30 50 70 90 FAX 86 59 05 99